Værd at vide som patient hos Klinik Dahl

Ventetid

Vi tilstræber ingen eller kort ventetid.

I ferieperioder vil der dog kunne forekomme lidt ventetid. Kontakt klinikken for at høre nærmere.

Priser

Det er en privat klinik, så alle ydelser foretages mod egenbetaling.

Konsultation: 4.000kr

Hvad er inkluderet: Udredning af symptomer med individuel risikovurdering og forslag til behandling. Gynækologisk undersøgelse inkl. ultralydsscanning gennem skeden. Opstart af behandling med hormoner hvis det findes relevant og der ikke er kontraindikationer herfor (f.eks. tidligere brystkræft eller >10 år siden siden sidste blødning).

Mulighed for at ringe til vores sygeplejerske med spørgsmål i forhold til indkøring af behandling i løbet af de første 3 måneder. Dette kan foregå mandag - torsdag 13.00-13.30.

Hvad er IKKE inkluderet: Blodprøver, der måles ikke på hormonniveauer. Vi anbefaler et generelt helbredstjek (cholesterol, stofskifte mm.) samt måling af blodtryk, før man starter hormonbehandling. Hvis dette ikke er foretaget hos din egen læge inden du kommer til konsultation ved Klinik Dahl, så kan blodprøver tilkøbes. Blodprøver bestilles af Klinik Dahl, men skal tages hos egen læge eller på sygehuset.

Opfølgende konsultation: 1.500kr

Formålet med opfølgende konsultation er ultralydscanning med undersøgelse af livmoderslimhinden samt måling af blodtryk. Der laves evaluering og evt. justering af behandlingen.

Anlæggelse af spiral. Hvis det er den behandling man bliver enige om, så betales der for anlæggelse af spiral (se pris nedenfor).

Yderligere undersøgelser: Hvis der skal laves celleskrab, ekstra undersøgelser af livmoderhulen eller andet, så betales der særskilt for dette (se pris nedenfor).

Betaling af ekstra ydelser eller undersøgelser:

Spiral-oplægning / skift eller fjernelse: 600kr

Mirena spiral kan købes i klinikken: 1.200kr

Celleskrab inkl svar: 1.000kr

Vandscanning (kontrastundersøgelse af livmoderhulen og at udelukke polypper): 600kr

Prøve fra livmoderhulen inkl svar: 1.500kr

Blodprøve: Pris afhænger af sammensætning af pakke

Udeblivelse eller afbud senere end 48 timer før aftalt tid: 1.000kr

 

Transport til Klinik Dahl

Egen bil

Klinik Dahl er lokaliseret lige ved Ringgaden i Aarhus, og der er rigtig gode parkeringsforhold tæt på klinikken. Klinikken har enkelte parkeringspladser til rådighed lige udenfor (OBS husk at registrere din nummerplade i receptionen).

Men hvis disse er optaget er der gratis tidsbegrænset parkering på Jens Baggesens Vej og gratis parkering i Storcenter Nord, som ligger ca. 500 m fra Klinik Dahl.

Bus

Der er gode offentlige transportmuligheder til Klinik Dahl.

Hvis man ankommer med bus er der rigtig gode forbindelser. Der er et knudepunkt lige ved Ringgaden/Paludan Müllers Vej, hvor mange linjer mødes.

Patientrettigheder

Patienterstatning

Patienterstatning behandler krav om erstatning fra patienter, der er kommet til skade i både den private og offentlige del af det danske sundhedsvæsen. Det er dog et krav, at den behandlende sundhedsperson er autoriseret, hvilket er tilfældet med personalet på Klinik Dahl. Ansøgning om patienterstatning er ikke det samme som at klage over en sundhedsfaglig behandling. Læs mere om Patienterstatningen

Utilsigtede hændelser

Det er vigtigt at kende til utilsigtede hændelser eller fejl i behandlingen. Sundhedsvæsenet kan lære af utilsigtede hændelser og på den måde forebygge, at andre patienter bliver udsat for det samme.

En utilsigtet hændelse er en situation, hvor en patient er kommet til skade, eller har været i risiko for at blive skadet.
Læs mere om utilsigtede hændelser

Patientklage

Patienter kan klage, hvis man mener at opleve fejl i den sundhedsfaglige behandling eller hvis man mener, at patientrettighederne er tilsidesat.

Den sundhedsfaglig behandling dækker over undersøgelse, diagnose og behandling.

Skulle De være utilfreds med den sundhedsfaglige behandling eller føler De, at Deres patientrettigheder er blevet tilsidesat på Klinik Dahl, vil vi meget gerne høre dette direkte fra Dem på email ld@klinik-dahl.dk.

Læs mere om “Klage over Sundhedsvæsnet”

Privatlivspolitik

Klinik Dahls privatlivspolitik indeholder information om indhentning og anvendelse af persondata i forbindelse med undersøgelser og behandlinger på Klinik Dahl.

Se Klinik Dahls privatlivs politik.

Udeblivelse

Såfremt man udebliver eller ikke melder afbud senest 48 timer før en aftalt tid, vil man blive opkrævet et gebyr på 1.000kr.